Gå til hovedinnhold

Om Dureks musikalske Triumf og Dagspressens Racisme

 


The Jacketeers

«Afterski i queill» 

2023


Den amerikanske Troldmanden Durek Verrett har oplevet meget siden han knyttet Kærlighedsbånd med vor flotte Prinsesse, den evigunge Märtha Louise. Ikke alle Oplevelserne har været af det gode, desværre, for han har set mer end nok af de Fordomme Nordmænd beskuer Udlændinge med, og særlig de der kommer fra fjerne Kontinenter og tilhører fremmedartede Racer. 


Vor mørke Historie, med Slavehandel, Erobringskrige og Colonialisme, har gennom Aarhundredene gjort oss til et koldt og hadefuldt Folk. Forleden kunde vi se hvorledes det norske Racehadet uden Blygsel kan stilles til offentlig skue af Dagspressen uden at vække besynderlig Opsikt. Jeg sikter selvfølgelig til Kulturavisen Dagbladets Omtale af den nye Pop-Singelen til Heksedoktor Durek og hans Sanggruppe «The Jacketeers». Sangen, der heder «Afterski i queill», blev premieret med blot ett Poeng (af seks mulige) af Dagbladets Pop-Kritiker Sigrid Hvidsten forleden Dag. Videre karakteriserede hun Sangen som «ulyttbar» og «grusjævlig». Hvad andet end Racehad og Fordomme mod Udlændinge kan ligge bag for denne hvide, middelaldrende Kvindens haarde Dom og nedlatende Omtale af Sangen? 


Sangen i seg selv er udmerket, baade munter og spenstig, med en fængende Melodie og ukomplicered Rytmik det er lett at danse til. Den humørfyldte Teksten, der, foruden Sjaman Durek bliver fremført af to unge mænd, hvoraf en benydter trøndesk dialect, handler om at danse nøgen paa et Bord, indtage Rusmidler, gaa paa Ski i Fjeldet og øvrige Fjollerrier. Dette bør være lettgenkendelig Tematik for de fleste. Durek bruker den tradisjonelle afro-amerikanske sangformen «Rap», altså at han nærmest prater Sanglinierne sine, medens hans to unge Sangpartnere har en mer melodisk Maade at udøve sin Sangkunst paa. Dette er straalende Musik der i Udgangspunktet har alle de Qualiteter, god Pop-Musik bør have. I tillæg har Sangen endel exotisk Krydderi der trækker den yderligere op, som engelskspraaglige Tekstlinier, den forannævnte «Rap», samt et velrettet spark mod Publicationen «Se og Hør». Desuden fremfører Medisinmand Durek en linie paa gebrokkent Norsk (eller «Multi-Etnolect» som det heder nu for Tiden), og det lyder riktig saa fornøyelig. 


Vi takker Durek og hans syngende Kammerater for at give det norske Pop-Publicum en frisk Ski-Schlager og en tiltrængt dose Mangfold. Forhåbentlig vil sangen bidrage til et mer inkluderende, mindre racistisk Norge. Vi giver Sangen syv Poeng av seks mulige og håber samtidig at Dagbladet trækker tilbage sin hadefulde Anmeldelse. Indtil det skjer ber vi vaare Læsere om at boycotte Avisen.


Kommentarer

Populære innlegg fra denne bloggen

Når #metoo dreper

  Søndag 24. mars begynte et mareritt for den prisbelønte amerikanske serieskaperen Ed Piskor, kjent for tegneserier som «Hip Hop Family Tree», «Wizzywig» «Red Room» og «X-Men: Grand Design», og ikke minst den svært populære Youtube-kanalen «Cartoonist Kayfabe». En kvinne ved navn Molly Dwyer postet en «historie» på Instagram der hun fremla et nøye kuratert utvalg chatmeldinger fra 2020 som kunne gi inntrykk av at Piskor forsøkte å flørte med henne. På dette tidspunktet var Dwyer 17, snart 18 år, og Piskor var 37. De kontekstløse chatmeldingene ble ledsaget av grove anklager om «grooming» og uanstendig omgang med en mindreårig. Noen tok et skjermbilde av Instagram-posten og spredde den på sosiale medier. Dermed var helvete igang for Ed Piskor. Internettmobben begynte å samle seg for å ta ned nok et offer.  I løpet av timer ble det en allment akseptert sannhet at Piskor var en pedofil overgrepsmann, eller i beste fall en «creepy old man» som prøvde å komme ned i buksene på unge piker. H

Står Würmstuggu bak Simen Bondevik?

  Det siste døgnet har vi mottatt en rekke henvendelser fra lesere som lurer på om det er vi som har skrevet denne kronikken i Aftenposten, der Simen Bondevik klager sin nød over at han har fått Twitter-kontoen sin sperret og låst, angivelig fordi han har trykket like på en tweet fra mikropartiet Sentrum om det kontroversielle temaet funksjonshemmedes rettigheter. I kronikken skriver Bondevik at han er skuffet over Elon Musks nye, mer ytringsfrihetsvennlige regime på Twitter. De oppsiktsvekkende opplysningene om sensur og politisk styring som har kommet for dagen etter at Musk overtok, men knapt blitt rapportert om i norsk presse, nevner han selvfølgelig ikke. Det gjør man vanligvis ikke i den venstreorienterte skravleklassen. Spørsmålet våre lesere stiller, er altså om Simen Bondevik og hans «organisasjon» Unge Sentrum bare er påfunn fra Würmstuggu-redaksjonen etter samme mønster som de figurene vi har skapt ved hjelp av Twitter-kontoer og fingerte leserbrev til avisene for å gjøre n

Hatpropaganda i skolebibliotekene

  Vi har mottatt et foruroligende brev fra en av våre lesere. Vi publiserer det i uavkortet form.  Kjære Würmstuggu Jeg er en kjærlig forelder til en 15-åring som går på ungdomsskolen. Her om dagen kom hen hjem og fortalte noe som rystet vår lille familie langt inn i ryggmargen. Dette hendte mens klassen var på biblioteket for å finne en bok å lese. Mens vår unge skoleelev gikk der mellom bokhyllene på jakt etter lesestoff, fikk hen øye på noen bøker hen har hørt meget om, men aldri lest. (Vi er påpasselige med å gi hen egnet litteratur med gode verdier.) Der stod nemlig «Harry Potter»-bøkene av J.K. Rowling i all sin fargerike, forlokkende prakt. Her må noen ha sovet i timen, tenkte vi, for ingen som følger med i nyhetsbildet kan vel ha unngått å få med seg at Rowling er en moderne hatprofet som sprer sin giftige transfobiske propaganda ikke bare på «sosiale medier», men også gjennom disse tilsynelatende harmløse barnebøkene og de filmene de er basert på. Da vårt barn konfronterte bib