Gå til hovedinnhold

Ignatius af Loyola

 


Idag er det nøjagtigt 468 Aar siden Ignatius av Loyola, Grundlæggeren av Jesu Selskab, bedre kendt som Jesuiterordenen, døde af malaria i Rom. Ignatius blev født ind i en adelig Familie i Baskerland i 1491 og tjente Øvrigheden som Soldat fra han var sytten Aar og frem til 1521, da han havde en sterk religiøs Oplevelse som fik ham til at omvurdere sit tidligere Liv og vie sit Liv til Christi Efterfølgelse. 


Efter en Tid bestemte han sig saagar for at uddanne sig til Theolog og træde ind i de gejstliges Rækker. I 1534 afgav Ignatius og et knippe Compagnoner, de klassiske Munkeløftene om Fattigdom, Kyskhed og Lydighed, men de gik ikke ind i en Munkeorden. Tanken var nemlig at oprette en helt ny Orden. I 1539 skrev Ignatius Reglene til den nye Ordenen. Godkendelsen fra paven lod vente paa sig, men 27. september 1540 kom Godkendelsen fra Pave Paul III. Jesu Selskab var et faktum. 


Udover den almindelige Præstetjeneste viet Jesuitterordenen sin Virksomhed til Mission og Undervisning. Adskillige Udsendinger med Tilhørighed i Ordenen har siden det sekstende Aarhundrede spredt det Christne Budskab til alle Verdenshjørner. Her maa det understreges at vi taler om den Romersk Catholske Christendom, ikke den Protestantiske, der just paa denne Tid hadde faat stor Udbredelse i Europa. Denne var kættersk efter Ignatius’ Opfatning. 


For Paven var Jesuiterordenen var et hendig vaaben under Modreformationen, Offensiven mod det Protestantiske Kætteri som kom igang efter Trisdntiner-Koncilet i 1545. I 1700’erne skabte Tvivl rundt Jesuiternes Loyalitet, særlig deres «Cadaver-Diciplin» vis á vis Paven, en dyb Skepsis til Ordenen blandt de herskende Klasser i Europa, og i 1773 ble Jesu Selskab nedlagt af Pave Cleens XIV. Den blev genoprettet i 1814, det samme Aar som de Norske Grundlovsfædre forbød dens Adgang til Riget. Ikke før i 1956 blev det Norske Forbudet mod Jesuiterordenen ophævet. Det har gaaet op og ned med Jesuiterne gennem det sidste halve Aartusind. De har været ivrige Papister hele vejen, men nogen egen Pave kunde de ikke skryde av før Pave Frans besteg Peters Stol i 2013. Saa kan man alltids undres paa hvad Ignatius af Loyola vilde sagt om den progressive Paven fra Argentina om han fremdeles hadde været blandt de Levende.


Billedet ovenfor, der Ignatius kan beskues i et særligt sakralt Øieblik, er malt af Peter Paul Rubens, en af Modreformationens fremste Kunstnere. Om De haver Interesse for at læse Ignatius’ Selvbiografi, kan De læse den her.

Kommentarer

Populære innlegg fra denne bloggen

Bokomtale: Ugress & omstendigheter

  En kveld tidlig i oktober satte jeg meg ned og leste Michaels Konupeks diktsamling Ugress & omstendigheter . Efter å ha lest den to ganger, slo to tanker ned i mitt hode: 1) Om kort tid vil jeg trolig ha glemt hele boken, og 2) for de aller fleste vil boken forbli fullstendig ukjent, kun en anonym bokutgivelse i en smal genre som ble utgitt uten brask og bram en gang i 2024, med mindre noe helt spesielt skulle skje, som for eksempel at Konupek skulle bli en folkekjær realitykjendis eller mottager av Nobels litteraturpris. Derfor satte jeg meg ned og skrev denne teksten, som her siteres i sin helhet:  «Den tsjekkisk-norske forfatteren Michael Konupek er for meg et nytt navn, men ifølge omslagsteksten på den ferske diktsamlingen Ugress   & omstendigheter har han utgitt flere skjønnlitterære verk, deriblant romanen Böhmerland 600 cc . Boken har et monokromt omslag i en farve jeg vil kalle «mørk militærgrønn» og inneholder informasjon om tittel, forfatter, genre og...

Troller Würmstuggu nyhetsbildet igjen?

  Det siste døgnet har vi mottatt en del henvendelser fra våre lesere angående denne artikkelen i VG. Er denne «Selma Moren, debattjournalist og kommentator» bare en oppdiktet Würmstuggu-figur? er det noen som spør. Er det bare redaksjonen som er ute og troller nyhetsbildet igjen?  Dette har vi avkreftet tidligere, men likevel er det ikke helt usant. Det er ikke vi som har skapt figuren, det er det noen i VGs satireredaksjon som har gjort, men akkurat denne artikkelen er det vi som har ført i pennen. Vi har nemlig inngått en avtale med VG om å levere «Selma»-stoff i tiden fremover. Men vi er ikke de eneste, for «Selma» er et gruppeprosjekt med flere bidragsytere, både fra VG-redaksjonen og eksterne. Vi synes det er en morsom utfordring å se nyhetsbildet gjennom øynene til en tenåringspike som kanskje er litt trangsynt og ikke så veldig smart, men som kompanserer med et stort hjerte og tro på seg selv. Det er flere «kommentarer» som allerede er skrevet og som bare venter på å...

Når #metoo dreper

  Søndag 24. mars begynte et mareritt for den prisbelønte amerikanske serieskaperen Ed Piskor, kjent for tegneserier som «Hip Hop Family Tree», «Wizzywig» «Red Room» og «X-Men: Grand Design», og ikke minst den svært populære Youtube-kanalen «Cartoonist Kayfabe». En kvinne ved navn Molly Dwyer postet en «historie» på Instagram der hun fremla et nøye kuratert utvalg chatmeldinger fra 2020 som kunne gi inntrykk av at Piskor forsøkte å flørte med henne. På dette tidspunktet var Dwyer 17, snart 18 år, og Piskor var 37. De kontekstløse chatmeldingene ble ledsaget av grove anklager om «grooming» og uanstendig omgang med en mindreårig. Noen tok et skjermbilde av Instagram-posten og spredde den på sosiale medier. Dermed var helvete igang for Ed Piskor. Internettmobben begynte å samle seg for å ta ned nok et offer.  I løpet av timer ble det en allment akseptert sannhet at Piskor var en pedofil overgrepsmann, eller i beste fall en «creepy old man» som prøvde å komme ned i buksene på unge...