Gå til hovedinnhold

Popstuggu: Long Away

 



«Long Away» 

Tekst og melodi: Brian May


Dramatis personae:


Redaktør Dalberg. Würmstuggu-redaktør. Kateket for det oplyste Borgerskab


Olsen. Venn af Dalberg. En lyssky skikkelse.




Akt 1


Aften. Lysforhold og beklædning vidner om at det er midt i December.


Dalberg. (Snakker i telefonen. Virker nervøs.) Jeg kan forsikre Dem om at De skal få pengene. Jeg trenger bare litt mer tid. (Får øie paa Olsen.) Jeg ringer dem senere.


Olsen. Dalberg! Godt at se Dem. Tak for sidst. Det var hyggelig at tilbringe forleden aften med Dem.


Dalberg. (Ler hjertelig.) Ja, det er sikkert og visst, Olsen. Det ble kanskje en tår over tørsten, men det maa nesten til når to gode venner som ser hinanden saa altfor sjelden drøfter mellemkrigstidens tyske kultur og litteratur.


Olsen. Saa sandt som det er sagt! (Betænker sig.) Ja, De kom Dem trygt hjem, formoder jeg?


Dalberg. Nåja. Nogle vanskeligheder blev det såvisst, men omsider kom jeg mig da hjem. Nå, hvad bedriver De idag? Har De opdrevet den bogen De snakket om? 


Olsen. Nei, men en af mine kontakter siger han kanskje kan finde den for mig. Det er jo en forbuden bog, maa vide. Men sig mig, hvorledes gaar det med den julekalender De lager for Deres «blog». Hvad skjuler sig bag dagens metaforiske luge?


Dalberg. Det har jeg sandt at sige ikke bestemt mig for endnu. Det er jo meningen at feire populærmusikken! Hver dag frem mot jul presenterer vi en musikalsk composition som redaksjonen finder estetisk tiltalende, emosjonelt stimulerende eller opløftende. Men just idag finder jeg intet tiltalende, stimulerende eller opløftende.


Olsen. Det er en af de dagene, ja. Jeg forstår. Da har jeg et forslag til Dem. (Tar frem sin «Walkman». Spoler. Byder frem hodetelefonene.)


Dalberg. (Tar paa sig hovedtelefonerne. Lytter interessert. Bevæger hovedet i takt med musiken.) Slæt ikke verst, Olsen! (Lytter til sangen er over.)


Olsen. Dette er «Long Away» med det britiske rockensemblet Queen. Sangen er fra deres femte album «A Day at the Races» fra 1976. 


Dalberg. Jeg hørte at det var gitaristen som sang.


Olsen. Ja, det er korrekt. Og Brian May er ovenikøbet komponist og tekstforfatter. 


Dalberg. Sangen minder endel om noget bandet The Beatles kunde ha laget, eller, for den sags skyld, noget fra Paul McCartney.


Olsen. Jeg er enig. Og det er også noget af det jeg sætter pris paa med dette orkesteret. Musikken deres er saa varieret. Det er vanskeligt at plassere Queen i en enkelt musikalsk kategori. 


Dalberg. Og det faktum at de benytter sig af intet mindre end tre vokalister bidrar saavidst videre til denne variasjonen. 


Olsen. Men Mays gitarspil er umiskendelig. I mine ører er det selve siganturen i Queens musik. 


Dalberg. Ja, og soloen her var, for at laane ungdommens udtryk, ganske schpaa. Den Røde Special!


Olsen. Det er også fine harmonier i refrenget. Som altid i Queens musik.


Dalberg. Sandt og vist!


Olsen. Men nu maa jeg vist haste videre. Jeg skal møde nogle kontakter. Mer kan jeg desværre ikke sige.


Dalberg. Og jeg maa se at komme mig til redaksjonslokalerne. Jeg tror sandelig jeg skriver om «Long Away» i dagens «Popstuggu».


Olsen. Godaften. Og hils Deres hustru.


Dalberg. Godaften. Og vær endelig forsigtig med hvad end dit forehavende er i aften.



Tæppefald


Kommentarer

Populære innlegg fra denne bloggen

Når #metoo dreper

  Søndag 24. mars begynte et mareritt for den prisbelønte amerikanske serieskaperen Ed Piskor, kjent for tegneserier som «Hip Hop Family Tree», «Wizzywig» «Red Room» og «X-Men: Grand Design», og ikke minst den svært populære Youtube-kanalen «Cartoonist Kayfabe». En kvinne ved navn Molly Dwyer postet en «historie» på Instagram der hun fremla et nøye kuratert utvalg chatmeldinger fra 2020 som kunne gi inntrykk av at Piskor forsøkte å flørte med henne. På dette tidspunktet var Dwyer 17, snart 18 år, og Piskor var 37. De kontekstløse chatmeldingene ble ledsaget av grove anklager om «grooming» og uanstendig omgang med en mindreårig. Noen tok et skjermbilde av Instagram-posten og spredde den på sosiale medier. Dermed var helvete igang for Ed Piskor. Internettmobben begynte å samle seg for å ta ned nok et offer.  I løpet av timer ble det en allment akseptert sannhet at Piskor var en pedofil overgrepsmann, eller i beste fall en «creepy old man» som prøvde å komme ned i buksene på unge piker. H

Står Würmstuggu bak Simen Bondevik?

  Det siste døgnet har vi mottatt en rekke henvendelser fra lesere som lurer på om det er vi som har skrevet denne kronikken i Aftenposten, der Simen Bondevik klager sin nød over at han har fått Twitter-kontoen sin sperret og låst, angivelig fordi han har trykket like på en tweet fra mikropartiet Sentrum om det kontroversielle temaet funksjonshemmedes rettigheter. I kronikken skriver Bondevik at han er skuffet over Elon Musks nye, mer ytringsfrihetsvennlige regime på Twitter. De oppsiktsvekkende opplysningene om sensur og politisk styring som har kommet for dagen etter at Musk overtok, men knapt blitt rapportert om i norsk presse, nevner han selvfølgelig ikke. Det gjør man vanligvis ikke i den venstreorienterte skravleklassen. Spørsmålet våre lesere stiller, er altså om Simen Bondevik og hans «organisasjon» Unge Sentrum bare er påfunn fra Würmstuggu-redaksjonen etter samme mønster som de figurene vi har skapt ved hjelp av Twitter-kontoer og fingerte leserbrev til avisene for å gjøre n

Hatpropaganda i skolebibliotekene

  Vi har mottatt et foruroligende brev fra en av våre lesere. Vi publiserer det i uavkortet form.  Kjære Würmstuggu Jeg er en kjærlig forelder til en 15-åring som går på ungdomsskolen. Her om dagen kom hen hjem og fortalte noe som rystet vår lille familie langt inn i ryggmargen. Dette hendte mens klassen var på biblioteket for å finne en bok å lese. Mens vår unge skoleelev gikk der mellom bokhyllene på jakt etter lesestoff, fikk hen øye på noen bøker hen har hørt meget om, men aldri lest. (Vi er påpasselige med å gi hen egnet litteratur med gode verdier.) Der stod nemlig «Harry Potter»-bøkene av J.K. Rowling i all sin fargerike, forlokkende prakt. Her må noen ha sovet i timen, tenkte vi, for ingen som følger med i nyhetsbildet kan vel ha unngått å få med seg at Rowling er en moderne hatprofet som sprer sin giftige transfobiske propaganda ikke bare på «sosiale medier», men også gjennom disse tilsynelatende harmløse barnebøkene og de filmene de er basert på. Da vårt barn konfronterte bib