Det er paa Tide at genrejse Gejstlighedens Privilegier. At samme Lov skal gælde for Guds Tjenere som for Almuen, er noget demokratisk Sludder der kun bidrager til Samfundsopløsning, Umoral og Anarki. Naar for Exempel sortmuskede Købmænd benytter Udlændinge uden Arbejdstilladelse som billig Arbeidskraft, er dét noget ganske andet end naar en fremstaaende Biskop køber Tjenester af en Quinde der behager ham og vekker hans præstelige Behov for moralsk Optræden og Selvtilfredstillelse. Da spiller det liden Rolle om hun mangler Arbejdstilladelse eller er blevet bedt om at forlade Landet af Embedsværket. En Biskop er tross alt en Biskop, med alt hvad det medfører af Hjertevarme og forfinede moralske Sentimenter, og slige Mænd stiller man ganske enkelt ikke for Retten.
En kveld tidlig i oktober satte jeg meg ned og leste Michaels Konupeks diktsamling Ugress & omstendigheter . Efter å ha lest den to ganger, slo to tanker ned i mitt hode: 1) Om kort tid vil jeg trolig ha glemt hele boken, og 2) for de aller fleste vil boken forbli fullstendig ukjent, kun en anonym bokutgivelse i en smal genre som ble utgitt uten brask og bram en gang i 2024, med mindre noe helt spesielt skulle skje, som for eksempel at Konupek skulle bli en folkekjær realitykjendis eller mottager av Nobels litteraturpris. Derfor satte jeg meg ned og skrev denne teksten, som her siteres i sin helhet: «Den tsjekkisk-norske forfatteren Michael Konupek er for meg et nytt navn, men ifølge omslagsteksten på den ferske diktsamlingen Ugress & omstendigheter har han utgitt flere skjønnlitterære verk, deriblant romanen Böhmerland 600 cc . Boken har et monokromt omslag i en farve jeg vil kalle «mørk militærgrønn» og inneholder informasjon om tittel, forfatter, genre og...
Innertier!!
SvarSlettTakk.
Slett